Sura Al-Imran — Vers 69

Ordforklaring:

• وَدَّت: ønskede inderligt, længtes efter.
• طَائِفَةٌ: en gruppe, en flok.
• أَهْلِ الْكِتَابِ: folk med bogen, dvs. jøder og kristne.
• لَوْ يُضِلُّونَكُمْ: at de kunne føre jer vild (fra jeres religion).
• يَشْعُرُونَ: de fornemmer, de er klar over.

Tolkning af verset:

En gruppe blandt jøderne og de kristne ønskede inderligt at føre jer, troende, væk fra jeres religion og fra den rette vej, som Allah har vejledt jer til. Men sandheden er, at deres forsøg på at vildlede jer ikke skader andre end dem selv – for deres vedholdenhed i vildfarelse og deres had til sandheden øger kun deres egen fortabelse og fjernhed fra Allah. De mærker dog ikke denne konsekvens, og de forstår ikke, at deres handlinger i virkeligheden vender tilbage imod dem selv, ikke imod jer. Deres planer og ønsker vil ikke lykkes, for Allah beskytter sine troende tjenere, og Hans vejledning er stærkere end alle fjendens forsøg.

Udledte lærdomme og frugter:

• Den troende skal føle sig tryg og have tillid til Allahs beskyttelse, for fjendens planer mod de rettroende vil aldrig lykkes, uanset hvor mange de er, eller hvor ihærdige de er i deres bestræbelser.
• Verset lærer os, at den, der forsøger at føre andre vild, i virkeligheden skader sig selv først – og dette er en af Allahs retfærdige love i universet.
• Det opfordrer den troende til at være opmærksom på fjendens tricks og ikke at lade sig narre af deres tilsyneladende venlighed eller overtalelsesevner, men i stedet holde fast i sin religion med visdom og indsigt.
• Verset trøster de troende og styrker deres hjerter, for det viser, at vildfarelse ikke kan trænge ind til dem, så længe de holder fast ved deres tro og stoler på deres Herre.