Sura As-Saffat — Vers 32

Ordforklaring:

• "فَأَغْوَيْنَاكُمْ": Vi fik jer til at fare vild fra den rette vej og fra troen på Allah.
• "غَاوِينَ": Vi var selv vildfarne og fortabte.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af dialogen mellem dem, der fulgte de vildfarende ledere i Helvede, og lederne selv. Når de, der blev ledt på afveje, bebrejder deres ledere for at have ført dem væk fra sandheden, svarer lederne: "Vi fik jer til at fare vild fra Allahs vej og fra troen på Ham, men vi var selv vildfarne før jer. Vi var fortabte på grund af vores vantro, og vi trak jer med os i vores fortabelse og ødelagde os selv og jer sammen med os." Med andre ord: Vi kaldte jer til vildfarelse og vantro, og vi var selv vildfarne fra den rette vej. Dette er en erkendelse af, at de både var vildfarne selv og årsag til, at andre blev vildledt, hvilket fordobler deres straf og bekræfter deres skyld.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Lederens ansvar er stort: Den, der kalder andre til vildfarelse, bærer synden for både sin egen vildfarelse og synden for dem, der følger ham, uden at dette formindsker følgernes egen synd.
• Vildfarelse smitter: Den, der selv er vildfaren, kan nemt trække andre med sig i sin fortabelse, hvis de ikke er vågne og søger sandheden.
• Ingen undskyldning på Dommedag: At sige "vi blev ledt på afveje" er ikke en gyldig undskyldning, for hver enkelt har pligt til at søge sandheden og følge den.
• Vigtigheden af at vælge gode ledsagere og retfærdige lærde: Man skal være omhyggelig med, hvem man tager som forbillede og leder, da man vil blive kaldt til regnskab for sine valg.
• Advarsel mod arrogance og stædighed i vildfarelse: De vildfarende ledere indrømmer deres skyld, men denne indrømmelse hjælper dem ikke på Dommedag, hvilket viser, at anger og omvendelse kun er nyttig i denne verden, før døden indtræffer.