Sura As-Saffat — Vers 36

Ord og betydninger:

• آلِهَتِنَا (vores guder): Her henvises til de afguder, som polyteisterne tilbad ud over Allah.
• لِشَاعِرٍ (for en digter): De beskyldte profeten Muhammed (fred være med ham) for at være digter, og at det, han kom med, var poesi og ikke åbenbaring.
• مَّجْنُونٍ (gal): De beskyldte ham for sindssyge for at afvise hans budskab uden at lytte til det.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver polyteisternes holdning og deres undskyldninger for at afvise sandheden. Da profeten Muhammed (fred være med ham) kaldte dem til at tilbede Allah alene og opgive deres afguder, sagde de hånligt: "Skal vi virkelig forlade vores guder og afguder på grund af, hvad en digter, der er gal, siger?" De mente dermed profeten (fred være med ham) og beskyldte ham uretfærdigt for at være digter og gal for at bortforklare deres afvisning af hans budskab. Deres udsagn viser deres arrogance og stædighed, idet de nægtede at overveje budskabets indhold og i stedet angreb budbringeren personligt med falske beskyldninger.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Sandhedens bærere vil altid møde modstand og falske beskyldninger fra dem, der afviser budskabet – dette er en prøvelse, som de retfærdige må udholde.
2. At angribe budbringeren personligt i stedet for at diskutere budskabets indhold er en gammel metode, som fjender af sandheden har brugt gennem tiderne – og den afslører deres svaghed og mangel på argumenter.
3. Verset opmuntrer muslimer til at være tålmodige og standhaftige, når de møder hån og beskyldninger, og til at stole på, at Allah støtter sine oprigtige tjenere.
4. Det lærer os, at man ikke skal lade sig narre af folks etiketter og beskyldninger, men vurdere budskabet ud fra dets indhold og sandhed.
5. Islams storhed ligger i, at det udfordrer tomme traditioner og afgudsdyrkelse, og at det kalder til fornuft og ren monoteisme, selv når modstanderne håner.