Sura As-Saffat — Vers 62

Ordforklaring:

• Nuzul: Det, der tilberedes og fremlægges for en gæst, der ankommer – altså en æresbevisning og gæstfrihed.
• Zaqqum: Et træ, der vokser i Helvedes bund, hvis frugter er bitre og ulidelige for syndere.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål for at vække fornuften og samvittigheden: Er det, der er beskrevet tidligere for de retfærdige i Paradiset – med dets evige glæder, lækre retter og guddommelige æresbevisning – bedre som ophold og belønning, eller er Zaqqum-træet, som er forberedt for dem, der afviste sandheden, bedre? Dette træ er nævnt i Koranen som en forbandet plage, og dets frugter er føde for Helvedes folk – en føde, der hverken mætter eller lindrer sult, men tværtimod øger lidelsen. Sammenligningen er klar: Paradisets gæstfrihed er uendelig godhed og nåde, mens Zaqqum er et symbol på straf og fortvivlelse. Spørgsmålet er ikke et ægte valg, men en opfordring til at tænke over konsekvenserne af ens handlinger – fornuften siger selv, at ingen med sund forstand ville foretrække Zaqqum frem for Paradisets glæder.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Verset lærer os, at Gud ikke tvinger nogen til tro, men lægger valget foran mennesket og viser klart forskellen mellem belønning og straf – således er troen et bevidst og oplyst valg.
2. Det opfordrer til at bruge fornuften og sammenligne konsekvenserne af handlinger i dette liv og det næste – en opfordring til visdom og eftertanke.
3. Det minder os om Guds retfærdighed: Ligesom Han belønner de troende med det bedste, straffer Han de vantro med det, der passer til deres ulydighed – og dette er en del af Hans fuldkomne visdom.
4. Verset styrker håbet hos de troende og øger deres længsel efter Paradiset, samtidig med at det advarer mod at følge vejen, der fører til Zaqqum – og dermed opmuntrer det til at søge Guds tilfredsstillelse og undgå det, der volder Hans vrede.