Sura An-Nisa — Vers 111

Betydning af ord i verset:

• "yaksib" (يكسب): at begå, at pådrage sig, at opnå noget (her: en synd).
• "ithman" (إثمًا): synd, forseelse, en handling der fører til straf.
• "ala nafsihi" (على نفسه): imod sig selv, til skade for sig selv.
• "aliman" (عليمًا): Alvidende, den der kender alt.
• "hakiman" (حكيمًا): Vís, den der handler med fuld visdom og retfærdighed.

Tolkning af verset:

Den, der bevidst begår en synd – uanset om den er stor eller lille – pådrager sig selv skaden og konsekvenserne af denne handling. Syndens byrde og straf rammer kun synderen selv og ingen andre. Ingen kan bære en andens synd, og skaden ved synden vender tilbage til den, der begik den. Allah kender fuldstændigt alle sine tjeneres handlinger, både de skjulte og de åbenlyse, og intet er skjult for Ham. Hans afgørelser og straffe er baseret på fuld visdom og retfærdighed, og Han straffer ikke nogen uden grund eller med urette. Hans viden omfatter alt, og Hans visdom i at belønne og straffe er ufejlbarlig.

Udledte visdomme og formaninger:

• Syndens konsekvens rammer kun synderen selv; ingen anden lider under den i det hinsides, og ingen kan tage byrden fra en anden. Dette opfordrer den troende til at tage ansvar for sine egne handlinger og ikke give andre skylden.
• At vide, at Allah er Alvidende, gør den troende bevidst om, at intet er skjult for Ham – hverken store eller små handlinger. Dette styrker gudsfrygten og får en til at afholde sig fra synd, selv når ingen ser det.
• Allahs visdom i at straffe og belønne giver den troende tryghed i, at alting sker med retfærdighed. Ingen uret finder sted hos Allah, hvilket skaber tillid til Hans love og domme.
• Verset opmuntrer til at søge tilgivelse og vende tilbage til Allah efter en synd, da man ikke skader andre end sig selv, og Allahs dør til tilgivelse altid er åben for den, der oprigtigt angrer.