Sura Fussilat — Vers 22

Betydning af ord i verset:

• تَسْتَتِرُونَ – I skjulte jer / I gemte jer (bag mure eller forhæng), når I begik synder.
• يَشْهَدَ عَلَيْكُمْ – at den vidner imod jer.
• سَمْعُكُمْ – jeres hørelse (jeres ører).
• أَبْصَارُكُمْ – jeres syn (jeres øjne).
• جُلُودُكُمْ – jeres huder (jeres kroppe).
• ظَنَنتُمْ – I troede / I antog.
• كَثِيرًا مِمَّا تَعْمَلُونَ – meget af det, I gjorde (af jeres handlinger).

Forklaring af verset:

Da de vantro på Dommedagen konfronteres med deres synder, og deres egne legemsdele – ører, øjne og hud – vidner imod dem, siger de i fortvivlelse: "Hvorfor vidnede I imod os?" Da mindes de deres liv på jorden og indser deres fejltagelse. Dette vers henvender sig til dem med en irettesættelse: I plejede at skjule jer bag mure og forhæng, når I begik forbrydelser og synder, men I skjulte jer ikke af frygt for, at jeres hørelse, syn og huder skulle vidne imod jer på Dommedagen – for I troede ikke på, at jeres egne legemsdele ville blive vidner. Nej, jeres skjulen sig skyldtes udelukkende, at I troede, at Allah ikke kendte til meget af det, I gjorde, og at jeres hemmelige handlinger ville forblive skjulte for Ham. Denne onde tro på Allah – at Han ikke ved alt – var netop det, der førte jer i fortabelse og fik jer til at begå synder uden frygt. I troede ikke på opstandelsen, regnskabet eller straffen, og derfor levede I i selvbedrag. Men jeres tro var helt forkert, for intet er skjult for Allah, og jeres egne legemsdele vil vidne imod jer på den dag, hvor sandheden bliver åbenbar.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Allahs alvidende viden: Verset lærer os, at Allah kender alt – både det skjulte og det åbenlyse. Intet, uanset hvor hemmeligt, er skjult for Ham. Denne bevidsthed fylder den troendes hjerte med ærefrygt og får ham til at afholde sig fra synd, både i det skjulte og i det offentlige.
2. Legemsdelene som vidner: På Dommedagen vil menneskets egne organer vidne imod det. Dette viser Allahs fuldkomne retfærdighed, hvor sandheden kommer frem fra alle kilder, og ingen kan benægte sine handlinger.
3. Faren ved dårlige antagelser om Allah: At tro, at Allah ikke kender til ens handlinger, er en farlig og ødelæggende tankegang, der fører til fortabelse. Den troende bør altid have en god tro på Allah og vide, at Han ser og hører alt.
4. Oprigtighed i det skjulte: Verset opfordrer os til at være oprigtige over for Allah i alle situationer – både når vi er alene og blandt mennesker – fordi Allah altid er til stede og vidner over alt.
5. At undgå selvbedrag: Mennesket må ikke narre sig selv ved at tro, at det kan skjule sine synder for Allah. Sand tro indebærer at erkende Allahs fuldkomne viden og handle derefter med ydmyghed og lydighed.