Sura Ad-Dukhan — Vers 25

Ordforklaring:

• جَنَّاتٍ (Jannat): Flertal af "Jannah", som betyder haver eller frugtplantager med tætte træer og skygge.
• عُيُونٍ (Uyūn): Flertal af "ʿAyn", som betyder kilder eller vandløb, hvor vand springer frem fra jorden.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af beretningen om Farao og hans folk, og hvordan de blev straffet af Allah. Efter at de blev druknet i havet, stiller Allah et retorisk spørgsmål, der skal vække eftertanke: Hvor mange haver med frodige træer og frugter, og hvor mange rindende vandkilder efterlod de? De havde opbygget et liv i overflod og luksus i Egypten med smukke haver, vandkilder, afgrøder og pragtfulde boliger, som de nød i deres magt og stolthed. Men alt dette blev efterladt, og de kunne ikke tage noget af det med sig, da døden og straffen kom. Verset understreger, at al denne rigdom og pragt ikke kunne redde dem fra Allahs straf, og at deres efterladte ejendele blev et vidnesbyrd om deres skæbne.

Udledte frugter og visdom:

1. Livets flygtighed: Dette vers lærer os, at verdslige goder – uanset hvor mange og storslåede de er – er midlertidige. De kan forsvinde på et øjeblik, og intet af det følger os i graven. Derfor bør vi ikke lade os forblænde af materiel rigdom, men i stedet fokusere på det, der varer ved: tro og gode gerninger.
2. Magt og stolthed fører til undergang: Farao og hans folk troede, at deres styrke og rigdom gjorde dem uovervindelige, men Allahs magt overgår alt. Dette er en advarsel til alle, der undertrykker andre og vender sig bort fra sandheden.
3. Eftertanke og taknemmelighed: Verset opfordrer os til at se på historien og lære af den. Når vi ser på naturens skønhed – haver og vandkilder – bør vi takke Allah for Hans gaver og bruge dem i lydighed mod Ham, ikke i ulydighed.
4. Retfærdighedens sejr: Historien om Farao viser, at Allahs løfte om at hjælpe de undertrykte og straffe de tyranniske altid går i opfyldelse. Dette giver håb og styrke til de troende og minder dem om, at Allah aldrig svigter.