Sura An-Najm — Vers 24

Ordforklaring:

• "Am" (أَمْ): Her brugt som et retorisk spørgsmål, der udtrykker benægtelse og undren – dvs. "eller er det sådan?" med betydningen "nej, det er ikke sådan".
• "Al-insān" (الْإِنسَانِ): Mennesket, her specifikt henvendt til den vantro, der håber på noget urimeligt.
• "Mā tamannā" (مَا تَمَنَّىٰ): Det, som mennesket ønsker og begærer – herunder håbet om, at afguderne kan gå i forbøn for dem hos Allah.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål, der afviser de vantros forestillinger: "Er det virkelig sådan, at mennesket får alt, hvad det ønsker sig?" – Nej, det er ikke tilfældet. De vantro, der tilbeder afguder, håber, at disse afguder vil kunne gå i forbøn for dem hos Allah og bringe dem tættere på Ham. Men dette er blot et tomt ønske, der ikke har nogen virkelighed bag sig. Allah alene råder over alt i denne verden og i det hinsides, og ingen kan opnå noget – hverken forbøn eller andet – uden Hans vilje og tilladelse. Ingen afguder eller mellemmænd har nogen magt eller indflydelse. Således afviser verset alle former for håb, der er baseret på overtro og afgudsdyrkelse, og understreger, at intet sker, medmindre Allah ønsker det.

Udledte pointer og formaninger:

• Mennesket må ikke lade sig forblænde af tomme ønsker og illusioner; sandheden er, at intet opnås uden Allahs vilje og Hans nåde.
• Verset lærer os renheden i tawhid (monoteisme) – at al magt og al beslutning ligger hos Allah alene, og at ingen skabning har nogen del i dette.
• Det opfordrer mennesket til at vende sig bort fra afguder og falske mellemmænd og i stedet rette sin bøn og sit håb direkte mod Allah, som er den eneste, der kan opfylde behov og besvare bønner.
• Verset minder os om, at den sande vej til frelse er at følge Allahs vejledning og Hans profets budskab, ikke at følge egne ønsker og formodninger – for det er netop dette, der fører til vildfarelse og fortabelse.