Sura Al-Haqqa — Vers 16

Ordforklaringer:

• "وَانشَقَّتِ السَّمَاءُ": Himlen sprækker og revner.
• "وَاهِيَةٌ": Svag, slap og uden fasthed eller sammenhængskraft.

Tolkning af verset:

Når der blæses i hornet (basunen) med det første stød, som markerer verdens undergang, og jorden og bjergene løftes op og knuses til støv, så vil himlen på denne dag sprække og revne. Den, som før var stærk og solid, vil blive svag og slap, uden nogen form for fasthed eller sammenhæng. Den mister sin styrke og bliver som noget skrøbeligt, der er ved at falde fra hinanden. Dette sker, når englene stiger ned fra himlen, og den ikke længere kan bære dem. Himlen, som engang var et mægtigt og uigennemtrængeligt tag, bliver på denne dag skrøbelig og vakkelvorn, hvilket vidner om den enorme og frygtindgydende begivenhed, der finder sted på Dommens Dag.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser os Guds absolutte magt og kontrol over hele universet. Selv himlen, som er så stor og stærk, er underlagt Guds vilje og kan sprækkes, når Han befaler det. Intet kan modstå Hans magt.
• Det minder os om, at denne verden er forbigående og ikke er det endelige mål. Den dag, hvor himlen sprækker, vil al tryghed og stabilitet forsvinde, og vi skal stå til regnskab for vores handlinger.
• Verset opfordrer os til at forberede os til den store dag ved at styrke vores tro, udføre gode gerninger og søge Guds tilgivelse, så vi kan opnå Hans nåde og komme sikkert igennem denne frygtindgydende begivenhed.
• Det lærer os også at ydmyge os over for Guds storhed og ikke lade os forblænde af denne verdens midlertidige glans, men i stedet stræbe efter det evige liv i Paradiset, hvor der er fred og tryghed uden ende.