Sura Nuh — Vers 20

Ordforklaring:

• "Sublan" (سُبُلًا): Flertal af "sabil", som betyder veje eller stier.
• "Fijajan" (فِجَاجًا): Bredde og vidde; brede, åbne veje, der er lette at færdes ad.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, har skabt jorden for jer, så den er bredt ud og gjort bekvem for jer, så I kan færdes på den. Han har lagt den til rette, så I kan vandre på dens brede og åbne veje for at opnå jeres behov, søge jeres levebrød og rejse fra et sted til et andet. Dette vers viser Guds store nåde mod menneskeheden, idet Han har gjort jorden til et beboeligt og tilgængeligt sted, hvor I kan bevæge jer frit og udfolde jeres liv i tryghed og lethed. Det er en påmindelse om, at alt, hvad I har af goder, kommer fra Allah alene, og at I bør være taknemmelige over for Ham.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset indbyder til at betragte Guds skaberværk og Hans omsorg for mennesket, hvilket styrker troen og taknemmeligheden over for Allah.
• Det opmuntrer til at søge det halale (tilladte) levebrød ved at udnytte de muligheder, som Allah har lagt til rette på jorden.
• Det minder os om, at jorden er et middel, ikke et mål i sig selv; vi bør bruge den til at adlyde Allah og opbygge et godt liv her og i det hinsides.
• Det lærer os ydmyghed, for selvom vi vandrer på jorden med stolthed, er vi afhængige af Allahs nåde, som har gjort den beboelig for os.