Sura Al-Muddaththir — Vers 45

Ordets betydninger:

• "Nakhuḍu" (نَخُوضُ): At kaste sig ud i noget, at fordybe sig i tom snak og falskhed, at deltage i det, der er forkert og nytteløst.
• "Al-Khā'iḍīn" (الْخَائِضِينَ): De, der beskæftiger sig med tomhed, løgn og forfængelig snak; de, der vandrer i overtro og synd uden at tænke over konsekvenserne.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af beskrivelsen af, hvad beboerne i Helvede vil sige, når de bliver spurgt om, hvad der førte dem til straffen. Her siger de: "Og vi plejede at kaste os ud i tom snak og falskhed sammen med dem, der gjorde det." Det betyder, at de i deres jordiske liv deltog i meningsløse og syndige samtaler, og de fulgte dem, der spredte løgne og forfængelighed. De blev ikke advarende eller afholdende, men de blev en del af flokken, der dyrkede det, der var imod sandheden og retfærdigheden. De morede sig med at håne sandheden og fordybe sig i det, der ikke gavner hverken dem selv eller andre, og de gjorde det åbent og uden skam. Denne adfærd var en af de vigtigste årsager til deres ulykke, fordi den fjernede dem fra alvor, eftertanke og gode gerninger.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. En persons følgeskab og omgangskreds har en enorm indflydelse på hans tro og handlinger. At deltage i tom snak og syndigt selskab fører gradvist til hjertets hærdning og væk fra Gud.
2. Islam opfordrer til alvor, ansvarlighed og nyttig tale, og advarer mod at spilde tiden på det, der hverken gavner i denne verden eller i det hinsides.
3. Den, der ønsker frelse, må vælge sine venner med omhu og undgå dem, der trækker ham mod det, der er forkert, selvom det sker gradvist og umærkeligt.
4. Verset minder os om, at vi en dag vil blive spurgt om vores handlinger og vores valg, og at vi derfor skal være bevidste om, hvad vi siger, og hvem vi omgås.
5. At holde sig til sandheden og afholde sig fra tom snak er en af vejene til Guds tilfredshed og til paradisets belønning.