Sura Maryam — Vers 35

Ordforklaringer:

• "Mā kāna lillāhi": Det sømmer sig ikke for Allah, og det er ikke passende for Hans majestæt.
• "Subḥānahu": Lovprisning og ophøjelse af Allah, renset for enhver mangel eller ufuldkommenhed.
• "Qaḍā amran": Når Han beslutter eller vil en sag.
• "Kun fa-yakūn": "Bliv" – og den bliver straks.

Tolkning af verset:

Dette vers afviser klart og tydeligt enhver tanke om, at Allah skulle have et barn. Det sømmer sig ikke for Allah – ophøjet og renset er Han – at tage sig et afkom blandt sine skabninger. Dette er en egenskab, der tilhører de skabte væsener, som har behov og mangler, men Allah er den Evige, den Uafhængige, den Eneste. Han er hævet over alt, hvad de tillægger Ham af løgne og falske påstande.

Derefter forklarer verset Allahs absolutte magt og myndighed: Når Han ønsker, at noget skal ske – uanset hvor stort eller lille det er – så er Hans ord alene tilstrækkeligt. Han siger til tingen: "Bliv" – og den bliver øjeblikkeligt uden forsinkelse eller hindring. Dette viser, at skabelsen af Jesus (fred være med ham) uden en far ikke er noget underligt for Allah, fordi Han skaber alt, hvad Han vil, blot ved Sin vilje og Sit ord. Den, der har en sådan magt, er langt ophøjet over at have et barn, for et barn er en del af forældrenes natur og behov – og Allah har intet behov og ingen ligemand.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Allahs ophøjethed og renhed: Verset lærer os at holde Allah fri for enhver form for utilbørlige egenskaber, og at vi altid skal lovprise Ham og anerkende Hans fuldkommenhed.
2. Allahs ubegrænsede magt: Når Allah vil noget, sker det øjeblikkeligt. Dette styrker troen på, at intet er umuligt for Allah, og at alle vanskeligheder er lette for Ham.
3. Afvisning af falske forestillinger: Verset beskytter den rene islamiske tro mod de vrangforestillinger, som nogle grupper har om, at Allah skulle have et barn – en påstand, der strider mod både fornuft og åbenbaring.
4. Tillid til Allah: Når vi ved, at Allahs ord er nok til at skabe og ændre alting, så opmuntrer det os til at stole på Ham i alle vores anliggender og overgive os til Hans vilje.
5. Kærlighed til ren monoteisme: Verset indgyder i hjertet en dyb kærlighed til den rene tawhid (enhedsbekendelse), som er kernen i islam, og som befrier mennesket fra overtro og afvigelser.