Sura Maryam — Vers 8

Ordforklaring:

• ʿĀqiran (عاقرًا): En kvinde, der ikke kan føde børn.
• ʿItiyyan (عِتِيًّا): Nået det yderste stadie af alderdom, hvor knoglerne bliver tørre og stive, og kroppen bliver svag.

Tolkning af verset:

Profeten Zakariyya (fred være med ham) udtrykte sin store undren over Guds magt og visdom, da han sagde: "Min Herre, hvordan kan jeg få en søn, når min hustru er ufrugtbar og ikke kan føde, og jeg selv er nået det yderste stadie af alderdom, hvor mine knogler er blevet svage og tørre?" Hans undren var ikke et udtryk for tvivl på Guds evne, men snarere en forbavselse over, hvordan dette mirakel skulle ske, når de naturlige årsager var fraværende. Han vidste, at Gud er i stand til alle ting, men han undrede sig over, hvordan Guds vilje ville manifestere sig i denne situation, hvor både han og hans hustru var ude af stand til at få børn på naturlig vis.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers lærer os, at Guds magt er ubegrænset og ikke er begrænset af naturlove eller menneskelige forhold. Når Gud beslutter noget, sker det, uanset hvor umuligt det måtte synes for mennesker.
• Profeten Zakariyya (fred være med ham) er et smukt eksempel på en troende, der vender sig til Gud med ydmyghed og oprigtighed i bøn, selv når situationen synes håbløs. Dette opmuntrer os til aldrig at miste håbet i Guds nåde og barmhjertighed.
• Verset minder os om, at bøn er et stærkt redskab for den troende, og at intet er umuligt for Gud. Selv når alle døre synes lukkede, kan Gud åbne nye veje.
• Det viser også, at Guds løfter og gaver ofte kommer på uventede måder, hvilket styrker vores tillid til Ham og lærer os at overgive os til Hans visdom i alle livets forhold.