Sura Al-Baqara — Vers 80

Ord- og udtryksforklaringer:

• "لَن تَمَسَّنَا النَّارُ": Ilden vil aldrig røre os eller ramme os.
• "أَيَّامًا مَّعْدُودَةً": Et begrænset antal dage, som er få og tællelige.
• "عَهْدًا": En pagt eller et løfte, som er indgået med Gud.
• "أَمْ تَقُولُونَ عَلَى اللَّهِ مَا لَا تَعْلَمُونَ": Eller I siger om Gud det, som I ikke har nogen viden om.

Tolkning af verset:

Jøderne påstod i deres arrogance og løgnagtighed: "Ilden vil aldrig ramme os, undtagen i nogle få, begrænsede dage." De mente dermed, at de kun ville blive straffet i en kort periode – eksempelvis de fyrre dage, hvor deres forfædre dyrkede kalven – og at straffen derefter ville ophøre for dem. Dette var en falsk og selvbedragerisk forestilling, som de hævdede uden nogen form for bevis.

Gud befalede profeten Muhammed (fred være med ham) at imødegå deres påstand og sige til dem: "Har I modtaget en bekræftet pagt fra Gud om, at I kun vil blive straffet i dette begrænsede omfang? Hvis I virkelig har en sådan pagt, så vil Gud ikke bryde sit løfte. Men sandheden er, at I ikke har nogen pagt – I siger blot om Gud det, som I ikke har nogen viden om, og I opfinder løgne mod Ham."

Guds udfordring til dem er klar: Enten skal de fremlægge et bevis for deres påstand i form af en pagt fra Gud, eller også er de bare løgnere, der tillægger Gud det, som Han ikke har sagt. Da de hverken kunne fremlægge en pagt eller et bevis, blev deres løgn afsløret, og deres håb om at undgå straf blev gjort til skamme.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Ingen kan gøre krav på Guds barmhjertighed eller frelse fra straf uden et bevis eller en pagt fra Gud. Man kan ikke påstå noget om Gud uden viden.
• At tillægge Gud løgne er en alvorlig synd, som Gud fordømmer skarpt. Man skal være varsom med at udtale sig om religiøse forhold uden sikker viden.
• Verset lærer os, at Guds løfter og trusler er sande og uundgåelige. Ingen kan undslippe Guds straf ved at komme med tomme påstande eller ønsketænkning.
• Det opfordrer mennesker til ydmyghed og til at søge sandheden gennem viden og beviser i stedet for at følge forfædrenes vaner eller egne ønsker.
• Verset viser Guds retfærdighed, idet Han ikke straffer nogen uden grund, men også at Hans straf er uundgåelig for dem, der fortjener den, uanset hvad de måtte håbe på.