Sura Taha — Vers 119

Ordforklaring:

• لَا تَظْمَأُ: Du vil ikke tørste eller lide af tørst.
• وَلَا تَضْحَى: Du vil ikke blive ramt af solens varme, og du vil ikke blive udsat for solens stråler.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af Guds tale til Adam (fred være med ham), hvor Han beskriver paradisets velsignelser. Verset betyder, at Adam i paradiset er sikret mod tørst – han vil aldrig føle behov for vand eller lide af tørst. Derudover vil han ikke blive generet af solens varme eller udsat for dens skadelige stråler, for i paradiset er der ingen brændende sol, og dets beboere opholder sig i en evig, behagelig skygge. Dette er en del af den fuldkomne komfort og tryghed, som Gud har lovet de retfærdige i paradiset – et liv uden nogen form for ubehag, sult, tørst eller varme.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Paradiset er et sted med fuldkommenhed, hvor alle former for lidelse og ubehag er fjernet – selv de mindste gener som tørst eller varme.
• Verset viser Guds store nåde og omsorg for sine tjenere, idet Han lover dem et liv i evig fred og tryghed.
• Det opmuntrer mennesket til at stræbe efter paradiset ved at følge Guds vejledning, for belønningen er ufattelig stor og overgår alt, hvad vi kan forestille os i denne verden.
• Det minder os om, at livet i paradiset ikke kun handler om fravær af smerte, men også om tilstedeværelsen af glæde, ro og fuldkommen lykke, som Gud har forberedt for sine trofaste tjenere.