Sura Al-Anbiya — Vers 42

Ordforklaring:

• يَكْلَؤُكُمْ: Vogter og beskytter jer.
• مِنَ الرَّحْمَٰنِ: Fra den Barmhjertiges straf eller vrede.
• ذِكْرِ رَبِّهِمْ: Deres Herres formaning og formaninger, dvs. Koranen og dens formaninger.

Tolkning af verset:

Sig, o Profet, til dem, der forhaster sig med at bede om straf: "Hvem beskytter og vogter jer om natten og om dagen, når I sover eller er vågne, mod den Barmhjertiges straf, hvis den rammer jer?" Ingen kan beskytte jer mod Allahs magt, når Hans afgørelse kommer. Men disse mennesker vender sig bort fra deres Herres formaning og formaninger – de lytter ikke til Koranen, reflekterer ikke over dens vers og tager ikke dens advarsler til sig på grund af deres uvidenhed og letsindighed. De er ligeglade med det, der kan redde dem fra straffen.

Udledte frugter og visdom:

1. Verset lærer os, at al beskyttelse og sikkerhed kun kommer fra Allah – Han er den eneste, der vogter os i alle vores tilstande, både nat og dag. Dette fylder den troendes hjerte med tillid til Allah og får ham til at søge ly hos Ham alene.
2. Verset advarer mod at vende sig bort fra Allahs formaning (Koranen) – for den, der vender sig bort, udsætter sig selv for fare og fortabelse, mens den, der holder fast ved den, opnår tryghed og fred i denne verden og i det hinsides.
3. Verset opfordrer os til at reflektere over Koranens vers og tage dens advarsler alvorligt, så vi ikke bliver blandt dem, der hører men ikke forstår, eller ser men ikke lærer.
4. Det viser Allahs barmhjertighed med Sine tjenere – Han advarer dem og minder dem, før straffen falder, så de kan vende tilbage til Ham og opnå Hans tilgivelse og nåde. Dette er en invitation til omvendelse og til at nærme sig Allah.