Sura Ash-Shu'ara — Vers 220

Ord og udtryk i verset:

• السَّمِيعُ: Den, der hører alt – intet ord eller lyd er skjult for Ham.
• الْعَلِيمُ: Den, der ved alt – ingen hensigt, tanke eller handling er ukendt for Ham.

Tolkning af verset:

Dette vers kommer som en afslutning på en række vers, hvor Allah trøster og styrker profeten Muhammed (fred være med ham) i forbindelse med opfordringen til at formane sine nærmeste slægtninge og udholdenheden i kaldet til Allah. Verset bekræfter, at Allah alene er den, der hører alt, hvad Hans tjener siger – herunder recitation af Koranen, bøn og påkaldelse – og at Han er den, der kender alle hensigter og intentioner, som gemmer sig i hjertet. Dette gælder både profeten (fred være med ham) og alle troende. Allah ser og hører den troende, når han står op til bøn i nattens mørke, og når han bevæger sig blandt de bedende – stående, bøjende, prostrerende og siddende. Intet af dette er skjult for Ham, hverken de ydre handlinger eller de indre hensigter. Verset er således en forsikring om, at Allahs omsorg og viden omfatter alle forhold, og at ingen anstrengelse i Hans sag er spildt.

Udledte frugter og visdomme:

• Verset indgyder tryghed og ro i hjertet hos den troende, fordi det bekræfter, at Allah hører alle ord og kender alle hensigter – intet går tabt hos Ham.
• Det opmuntrer til oprigtighed i bøn og handling, fordi den troende ved, at Allah ser og hører alt, hvad han foretager sig.
• Det minder om, at Allahs viden omfatter både det skjulte og det synlige, hvilket styrker bevidstheden om, at man altid er i Hans nærvær.
• Verset trøster dem, der bærer byrden af at kalde til Allah, ved at forsikre dem om, at deres indsats er set og hørt, og at belønningen hos Allah er sikret.
• Det lærer den troende at vende sig til Allah i alle forhold og at lægge sin lid til Ham, fordi Han er den, der hører bønner og kender de dybeste ønsker.