Sura Al-Imran — Vers 90

Betydning af ord i verset:

• "Kuffār" (كَفَرُوا): De, der fornægtede og dækkede sandheden til.
• "Iman" (إِيمَانِهِمْ): Deres tro.
• "Izdādū" (ازْدَادُوا): De øgede og forstærkede.
• "Kufr" (كُفْرًا): Vantro og fornægtelse.
• "Tawbah" (تَوْبَتُهُمْ): Deres anger og omvendelse.
• "Ḍāllūn" (الضَّالُّونَ): De vildfarne, som har forladt den rette vej.

Forklaring af verset:

Dette vers omhandler dem, som først troede på sandheden, men derefter faldt fra troen og fortsatte med at forøge deres vantro og modstand mod Guds vejledning – helt indtil døden nærmer sig, og de ser virkeligheden med egne øjne. På dette tidspunkt, hvor sjælen er ved at forlade kroppen, og hvor anger ikke længere har nogen værdi, vil deres omvendelse ikke blive accepteret. Dette skyldes, at anger på dette tidspunkt ikke er oprigtig, men snarere et resultat af desperation og frygt for den uundgåelige straf. Disse mennesker er de sandt vildfarne, som har forladt den lige vej, der fører til Gud, og de har bevidst valgt at fortsætte i deres vildfarelse indtil det sidste øjeblik.

Verset blev åbenbaret i forbindelse med nogle af jødernes lærde, som først troede på Moses' budskab, men derefter fornægtede Jesus, og endda øgede deres vantro ved at fornægte Muhammed – fred og velsignelser være over dem alle. Deres vedholdenhed i vantro og deres modstand mod de efterfølgende profeter gjorde, at deres anger ved dødens time ikke ville blive taget imod.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Vigtigheden af at vende tilbage til Gud i tide: Angeren skal ske, mens man stadig har livet og muligheden for at handle – ikke når døden er uundgåelig, og handlingstiden er forbi.
2. Oprigtighed i troen: Troen er ikke blot ord, men en forpligtelse, der kræver standhaftighed og vedholdenhed. At falde fra troen og fortsætte i vantro er en alvorlig synd, som fører til fortabelse.
3. Guds barmhjertighed og retfærdighed: Selvom Gud er tilgivende og barmhjertig, er Hans retfærdighed også tydelig. Han accepterer anger, så længe den er oprigtig og kommer i tide, men ikke når den kommer som en sidste udvej uden oprigtighed.
4. Advarsel mod at forhærde hjertet: At fortsætte i synd og vantro forhærder hjertet og gør det sværere at vende tilbage til sandheden. Derfor bør man skynde sig at angre, før det er for sent.
5. Islams opfordring til at holde fast ved troen: Dette vers minder muslimer om at værne om deres tro og ikke lade sig rive med af tvivl eller modstand mod Guds budskaber, men at forblive standhaftige på den rette vej, som fører til Guds tilfredshed og Paradiset.