Sura Al-Ahzab — Vers 42

Ordforklaring:

• بُكْرَةً (bukrah): betyder morgen, dvs. begyndelsen af dagen.
• أَصِيلًا (asilan): betyder aften, dvs. slutningen af dagen.

Tolkning af verset:

Dette vers er en fortsættelse af formaningen til de troende om at ihukomme Allah. Efter at have pålagt dem at nævne Allah med en hyppig nævnelse, befaler Han dem nu at hellige Ham og ophøje Ham ved at lovprise Ham om morgenen og om aftenen. Det betyder, at de skal udføre bønnen og lovprisningen af Allah i begyndelsen af dagen og i slutningen af den, hvilket inkluderer morgenbønnen (Fajr) og eftermiddagsbønnen (Asr), samt den verbale lovprisning og ophøjelse af Allah gennem tidernes løb. Dette er en måde at udtrykke Allahs renhed for alt, der ikke sømmer sig for Ham, og at anerkende Hans fuldkommenhed og ophøjethed. Formaningen omfatter både den obligatoriske bøn og den frivillige ihukommelse, og den understreger vigtigheden af at indvie dagens begyndelse og slutning til Allahs lovprisning.

Udledte lærdomme og formaninger:

• At ihukomme Allah og lovprise Ham om morgenen og aftenen er en af de store tilbedelseshandlinger, som bringer den troende tættere på sin Herre og fylder hjertet med ro og tryghed.
• Verset lærer os at organisere vores tid omkring ihukommelsen af Allah, så vi begynder vores dag med Ham og afslutter den med Ham, hvilket giver hele dagen en åndelig dimension.
• At lovprise Allah og ophøje Ham er en konstant påmindelse om Hans storhed og magt, hvilket styrker troen og beskytter den troende mod synd og forsømmelse.
• Verset viser, at islam er en religion, der omfatter hele livet, og at tilbedelse ikke er begrænset til bestemte steder eller tider, men strækker sig til alle dagens og nattens stunder.
• At følge denne befaling fører til Allahs kærlighed og tilfredshed, og den giver den troende en følelse af fred og lykke i denne verden og i det hinsides.