Sura As-Saffat — Vers 167

Ordforklaringer:

• وَإِنْ كَانُوا: "وَإِنْ" her betyder "og de var" (bekræftende, ikke betingende), og "كَانُوا" refererer til de vantro i Mekka.
• لَيَقُولُونَ: "de plejede at sige" – læm er forstærkelse, og udsagnet refererer til deres tidligere udtalelser før profetiens komme.

Tolkning af verset:

Dette vers henviser til de vantro i Mekka, som før profeten Muhammeds (fred være med ham) udsendelse plejede at sige: "Hvis blot der kom til os en bog eller profeter, som det kom til de tidligere folk, så ville vi være Guds oprigtige tjenere og sande i vores tro." De påstod, at hvis de havde modtaget en himmelsk bog som Toraen eller andre tidligere skrifter, ville de have været de mest hengivne og oprigtige i deres tilbedelse af Gud alene.

Men Gud afslører her deres løgn og tomme påstande. Da profeten Muhammed (fred være med ham) faktisk kom med Koranen – den sidste og mest fuldkomne åbenbaring – afviste de den og nægtede at tro på den. Deres tidligere udtalelser var blot tomme ord uden oprigtighed, for da sandheden kom til dem, vendte de sig bort fra den. Verset fortsætter med at sige, at de snart vil erfare konsekvenserne af deres vantro, nemlig den strenge straf på dommens dag.

Pointer og visdom fra verset:

• Mennesket har en tendens til at komme med undskyldninger og ønsketænkning, men når sandheden faktisk præsenteres, afsløres ens sande hensigt. Dette vers lærer os at være ærlige over for os selv og ikke at komme med tomme løfter om, hvad vi ville have gjort under andre omstændigheder.
• Islam opfordrer til oprigtighed i tro og handling. Den sande troende er den, der handler på sandheden, når den kommer, ikke den, der kun taler om, hvad han ville have gjort.
• Verset minder os om, at Gud kender vores inderste hensigter, og at ingen kan skjule sine sande motiver for Ham. Derfor bør vi stræbe efter at være oprigtige i vores tilbedelse og følge sandheden, uanset hvornår den kommer til os.
• Koranen er den sidste og mest komplette åbenbaring, og den er en nåde fra Gud til menneskeheden. At afvise den er at afvise Guds vejledning, hvilket fører til fortrydelse både i denne verden og i det hinsides.