Sura Qaf — Vers 43

Ord- og udtryksforklaring:

• "نُحْيِي": Vi giver liv – det vil sige, at vi skaber liv og lader levende væsener opstå.
• "نُمِيتُ": Vi lader døden indtræffe – det vil sige, at vi tager livet fra de levende.
• "الْمَصِيرُ": Tilbagevenden og slutbestemmelsen – det vil sige, hvor alle vender tilbage til.

Tolkning af verset:

Dette vers fastslår Guds absolutte enevælde og magt over liv og død. Det er Allah alene, der skænker livet til skabningerne i denne verden, og det er også Ham alene, der lader døden indtræffe, når den fastsatte tid kommer. Der findes ingen anden, der kan give liv eller tage liv – hverken nogen skabning eller nogen magt. Herefter understreges det, at alle mennesker – uden undtagelse – vil vende tilbage til Allah på dommedagen. Denne tilbagevenden er ikke blot en tilfældighed, men en uundgåelig realitet, hvor alle vil blive samlet for at stå til regnskab for deres handlinger. På denne dag vil jorden sprække, og de døde vil komme frem fra deres grave, hastende mod Herrens kald. For Allah er dette en let og nem sag, fordi Han er almægtig og har fuld kontrol over alt.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os en dyb sandhed om livets virkelighed: Livet og døden er ikke tilfældige hændelser, men en del af Guds fuldkomne plan. Når vi forstår, at vi ikke har skabt os selv, og at vi ikke selv bestemmer over vores liv eller død, bliver vi ydmyge over for vores Skaber. Erkendelsen af, at vi alle skal vende tilbage til Allah, giver os en klar retning i livet – vi lever ikke formålsløst, men med bevidstheden om, at vi skal stå til ansvar. Denne viden fylder hjertet med håb for dem, der gør godt, og med advarsel for dem, der vender sig bort. Den opfordrer os til at bruge vores liv i lydighed mod Allah og i tjeneste for menneskeheden, så vi kan opnå en lykkelig skæbne hos Ham. Samtidig trøster den de troende: Ligesom Allah giver liv og død, har Han også magt til at genoplive os efter døden – intet er umuligt for Ham.