Sura Al-A'raf — Vers 91

Ordforklaring:

• الرَّجْفَةُ: Et voldsomt jordskælv, der får jorden til at ryste og skælve.
• جَاثِمِينَ: Liggende døde, kastet ned på jorden, uden liv – nogle siger på knæene eller med ansigtet mod jorden, som statuer uden bevægelse.

Tolkning af verset:

Efter at Shu'ayb's folk (Madyan's folk) havde afvist sandheden og fortsat i deres hovmod og vantro, sendte Allah en frygtelig rystelse – et voldsomt jordskælv – der greb dem pludseligt. Dette jordskælv fik jorden til at skælve under dem, og de blev ramt af en øjeblikkelig død. Da morgenen kom, lå de alle i deres hjem som livløse kroppe, kastet ned på jorden, uden åndedræt eller bevægelse. De blev tilintetgjort på et øjeblik, som en straf for deres stædighed og fornægtelse af deres profet. Deres huse, som engang var fyldt med liv og aktivitet, blev til deres grav – et skræmmende vidnesbyrd om Allah's magt og alvorlige straf for dem, der trodser Hans budbringere.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser os, at Allah's straf kan komme pludseligt og uventet, når mennesker fortsætter i synd og afvisning af sandheden. Derfor skal vi aldrig føle os sikre mod Allah's gengældelse, selvom vi har tid og muligheder.
• Det lærer os vigtigheden af at lytte til profeternes budskab og følge deres vejledning, for afvisning af sandheden fører til fortrydelse, når det er for sent.
• Verset understreger, at ingen magt eller rigdom kan beskytte et folk mod Allah's dom, når Hans beslutning er truffet – deres hjem og styrke blev ikke til nogen nytte.
• Det opfordrer os til at reflektere over historien og tage ved lære, så vi ikke gentager tidligere folks fejl, og til at vende tilbage til Allah i oprigtig anger, før straffen rammer.
• Det minder os om Allah's retfærdighed: Han straffer ikke uretfærdigt, men giver advarsler og udsætter straffen, så folk kan vende om. Når de så fortsætter, er straffen en naturlig konsekvens af deres egne handlinger.