Sura Al-Baqara — Vers 18

Ordforklaring:

• صُمٌّ (summun): Døve – de, der ikke hører sandheden med et modtageligt øre.
• بُكْمٌ (bukmun): Stumme – de, der ikke udtaler sandheden.
• عُمْيٌ (umyun): Blinde – de, der ikke ser vejledningens lys.
• لَا يَرْجِعُونَ (la yarji'un): De vender ikke tilbage – de forlader ikke deres vildfarelse og vender ikke tilbage til troen.

Tolkning af verset:

Disse mennesker er døve over for sandheden, idet de ikke lytter til den med et hjerte, der er åbent for at modtage og acceptere den. Selvom deres ører fysisk fungerer, er de i realiteten døve, fordi de nægter at lytte til det, der kan lede dem til rette vej. De er stumme, fordi de ikke udtaler sandheden eller vidner om den med deres tunger, og de er blinde, fordi de ikke ser vejledningens lys med deres indre øjne – deres hjerter er lukkede for indsigt. Som følge heraf vender de ikke tilbage fra deres vildfarelse til sandheden, og de forlader ikke deres vrangforestillinger. De er fanget i deres egen stædighed og afvisning af at følge den rette vej, og derfor forbliver de i deres fortabte tilstand uden at vende tilbage til troen.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at sand hørelse, tale og syn ikke kun handler om de fysiske sanser, men om hjertets og fornuftens åbenhed over for sandheden. Et menneske kan have fungerende ører, øjne og tunge, men alligevel være åndeligt døv, stum og blind, hvis det ikke bruger disse gaver til at søge sandheden og handle efter den. Verset opfordrer os til at være åbne over for Allahs vejledning, til at lytte til Koranen med et modtageligt hjerte, til at udtale sandheden med vores tunger og til at se med vores indre øjne på Allahs tegn i universet og i åbenbaringen. Det minder os om, at tilbagevenden til Allah og til troen er den eneste vej til frelse, og at stædighed og afvisning af sandheden fører til åndelig fortabelse. Må Allah beskytte os mod at være blandt dem, der hører men ikke lytter, ser men ikke forstår, og som vender sig bort fra Hans vejledning.