Sura As-Saffat — Vers 163

Ordforklaring:

• *Sāl al-jahīm* (صالِ الجحيم): Den, der skal brændes i Helvedes ild, eller den, der er bestemt til at komme i Helvedes ild.

Tolkning af verset:

Dette vers er en fortsættelse af den foregående sammenhæng, hvor Allah taler til de vantro og deres afguder. Verset fastslår, at hverken I – I afgudsdyrkere – eller det, I tilbeder ud over Allah, har nogen magt til at vildlede nogen. I kan ikke tvinge eller føre nogen på afveje, medmindre det er en person, som Allah allerede har bestemt og forudbestemt i Sin evige viden, at han skal brændes i Helvedes ild på grund af sin egen vantro og uretfærdighed. Med andre ord: Jeres forsøg på at vildlede andre har ingen effekt i sig selv; det er kun dem, hvis skæbne Allah har beseglet til Helvede, der vil følge jeres vej – og det sker på grund af deres eget valg af vantro, ikke på grund af jeres magt. Hvad angår jer selv og jeres afguder, har I ingen evne til at opnå dette eller til at ændre Allahs dom. Allahs vilje og forudbestemmelse er det, der hersker, og Hans dom er uundgåelig for dem, der fortjener den.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset lærer os, at vildledelse og tro ikke sker gennem menneskers magt eller afguders indflydelse; alt sker i overensstemmelse med Allahs vilje og visdom. Dette styrker den troendes tillid til, at Allah alene styrer alle ting.
• Det minder os om, at Allahs retfærdighed er fuldkommen – ingen kommer i Helvede uden fortjeneste, og ingen undgår det uden Allahs nåde. Dette opfordrer os til at søge Allahs beskyttelse mod at følge forkerte veje.
• Verset giver håb til dem, der ønsker at gøre godt, ved at understrege, at ingen kan tvinge dem til ondskab, hvis de oprigtigt søger sandheden – for Allahs vejledning er åben for enhver, der ønsker den.
• Det advarer mod at stole på menneskelig indflydelse eller materielle magter, og opfordrer os til at vende os mod Allah alene, for Han er den eneste, der har magt over skæbner og hjerter.