Sura As-Saffat — Vers 92

Betydning af ord:

• Mā lakum (ما لكم): Hvad er der med jer? / Hvad fejler jer?
• Lā tanṭiqūn (لا تنطقون): I taler ikke / I ytrer ikke et ord.

Tolkning af verset:

Profeten Ibrahim (fred være med ham) henvendte sig til sine folks afguder med en hånende og irettesættende tone, efter at han havde spurgt dem, om de ikke ville spise af det mad, der blev stillet foran dem. Da de forblev tavse og ikke svarede, sagde han: "Hvad er der med jer, at I ikke taler?" – Han undrede sig over, at disse afguder, som folk tilbad og tilskrev guddommelige egenskaber, hverken kunne spise, tale eller svare på spørgsmål. De var blot livløse genstande uden nogen form for bevidsthed eller magt. Med dette spørgsmål ønskede Ibrahim at gøre sit folk opmærksom på det meningsløse i at tilbede sådanne skabninger, der ikke engang er i stand til at ytre et eneste ord, og som ikke kan forsvare sig selv eller deres tilbedere.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at den sande tilbedelse udelukkende er forbeholdt Allah, som hører og besvarer sine tjeneres bønner, og som er i live og opretholder alting.
• Det opfordrer os til at bruge vores fornuft og tænke over, hvad vi tilbeder, så vores tro bygger på indsigt og viden, ikke på blind efterligning.
• Det viser os profeternes modige og kloge tilgang i at bekæmpe overtro og afgudsdyrkelse ved at stille logiske spørgsmål, der afslører sandheden.
• Det minder os om vigtigheden af at tale sandheden og forsvare den med visdom, selv når man står over for et helt samfund, der er fortabt i vildfarelse.
• Det styrker vores tillid til, at Allah altid er med dem, der oprigtigt søger sandheden, og at Han beskytter dem mod fjendernes ondskab.