Sura An-Najm — Vers 22

Ordets betydninger:

• Qismah: Fordeling eller tildeling.
• Ḍīzā: Uretfærdig, skæv og uretmæssig fordeling.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, hvordan de vantro tilskrev englene til Allah og hævdede, at de var kvindelige væsener, mens de selv foretrak drengebørn, kommer dette vers som en skarp kritik af deres logik. Verset fastslår, at hvis de virkelig troede på deres egne påstande – at de gav Allah det, de selv ikke ønskede – så ville denne form for fordeling være tydeligt uretfærdig og skæv. For hvordan kan man tildele Skaberen, Herskeren over alt, det laveste og mest foragtede, mens man selv vælger det bedste? Dette er en klar modsigelse i deres tankegang og et bevis på, at deres påstande ikke var baseret på fornuft eller åbenbaring, men udelukkende på deres egne luner og vildfarelse. Verset udstiller dermed det absurde i deres forestillinger og bekræfter, at en sådan fordeling er dybt uretfærdig og forkert.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os vigtigheden af at være retfærdige i vores opfattelse af Allah og ikke tillægge Ham egenskaber, som vi selv ikke accepterer. Det minder os om, at Allah er ophøjet over alt, hvad de uretfærdige siger om Ham.
• Det advarer mod at følge personlige ønsker og formodninger uden grundlag, da dette fører til vildfarelse og uretfærdighed.
• Verset styrker troen på, at islam kommer med en ren og logisk lære, der er i overensstemmelse med den sunde fornuft og den menneskelige natur, og som opfordrer til retfærdighed i alle forhold – både i troen og i handlinger.
• Det opfordrer os til at reflektere over, hvordan vi beskriver Allah, og til at holde fast i de smukke navne og egenskaber, som Han selv har åbenbaret, frem for at opfinde noget, der strider mod Hans majestæt og fuldkommenhed.