Sura An-Najm — Vers 21

Ordforklaring:

• الذَّكَر: hankøn, dreng.
• الأنثى: hunkøn, pige.

Tolkning af verset:

Dette vers er en skarp og gribende irettesættelse til de vantro arabere, der hævdede, at englene var Guds døtre, og at deres afguder havde guddommelige egenskaber. De foretrak selv sønner frem for døtre og blev kede af det, når de fik en datter. Alligevel tillagde de Gud – den Ophøjede – døtre, som de selv foragtede. Verset stiller dem derfor til regnskab på en måde, der afslører deres logiske brist: "Skulle I have sønnerne, og Ham – den Ophøjede – døtrene?" Dette er en umulig og uretfærdig fordeling, som de selv ikke ville acceptere for deres egen del. Verset afslører dermed det absurde i deres påstande og deres manglende respekt for Gud, idet de tillagde Ham det, de selv afskyede. Det er en tydelig demonstration af, hvordan overtro og følgelse af egne ønsker kan forvrænge menneskets fornuft og få det til at begå de største fejl i forhold til Gud.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os at rense vores forestilling om Gud fra alle fejl og mangler, og at tillægge Ham alene det fuldkomne og ophøjede.
• Det advarer mod at følge blinde traditioner og egne ønsker, når de strider mod fornuft og sund naturlig tilbøjelighed (fitrah).
• Det viser islams omsorg for at beskytte menneskets værdighed, herunder pigens værdighed, og fordømmer al diskrimination mellem kønnene.
• Verset opfordrer til at bruge fornuften til at erkende Guds storhed og til at underkaste sig Ham med ydmyghed, frem for at opfinde påstande uden grundlag.