Sura Al-A'raf — Vers 119

Ordforklaringer:

• "Fagulibū" (فَغُلِبُوا): De blev besejret og overvundet.
• "Hunālika" (هُنَالِكَ): På det sted, på det tidspunkt – dvs. i mødet mellem Moses og troldmændene.
• "Wanqalabū" (وَانقَلَبُوا): De vendte tilbage, de gik tilbage.
• "Ṣāghirīna" (صَاغِرِينَ): Ydmygede, fornedrede, ringeagtede og besejrede.

Tolkning af verset:

Da Moses (fred være med ham) kastede sin stav, og den slugte alt, hvad troldmændene havde frembragt af illusioner, blev troldmændene besejret på dette sted, hvor folk var samlet for at se. Deres nederlag var totalt og tydeligt for alle. Farao og hans folk, som havde støttet dem og stolede på deres sejr, vendte tilbage ydmygede og fornedrede, efter at deres planer var slået fejl, og deres magt var brudt. De forlod stedet med skam og nederlag, mens sandheden fra Gud var blevet åbenbaret for alle.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Sandheden sejrer altid: Dette vers viser, at Guds sandhed altid vil sejre over falskhed, uanset hvor stærk og magtfuld falskheden synes at være. Troldmændenes illusioner kunne ikke modstå Guds mirakel.
2. Ydmyghed for Gud: Nederlaget for Farao og hans troldmænd er en påmindelse om, at ingen kan ophøje sig mod Gud uden at lide ydmygelse. Den, der sætter sig op mod Gud, vil blive fornedret.
3. Troens styrke: Dette vers opmuntrer de troende til at stole på Gud og ikke frygte fjendens magt, fordi Gud er med dem, der tror på Ham og følger Hans vej.
4. Konsekvensen af arrogance: Farao og hans folk, som var arrogante og nægtede at anerkende sandheden, blev gjort til skamme. Dette er en advarsel til alle, der følger i deres spor.
5. Guds hjælp til de retfærdige: Verset bekræfter, at Gud hjælper sine profeter og de retfærdige, og at Han lader sandheden sejre, selv når omstændighederne synes vanskelige.