Sura Al-Imran — Vers 57

Ordforklaringer:

• يُوَفِّيهِمْ أُجُورَهُمْ: Han giver dem deres fulde belønning, uden at formindske noget af den.
• الظَّالِمِينَ: De uretfærdige, som her refererer til dem, der begår shirk (afgudsdyrkelse) og vantro.

Tolkning af verset:

Hvad angår dem, der tror på Allah og Hans sendebud og handler retskaffent – udfører gode gerninger som bøn, zakat, faste og at opretholde slægtskabsbånd – så vil Allah give dem deres fulde belønning for deres handlinger, uden at formindske noget af den. Denne omtale gælder især Jesu (fred være med ham) tilhængere, som troede på ham og det budskab, han kom med, før profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) blev sendt – netop den profet, som Jesus selv bragte gode nyheder om. Og Allah elsker ikke de uretfærdige, og den største uretfærdighed er shirk mod Allah og at benægte Hans sendebud. Han giver dem ikke ros eller hæder, men tværtimod venter dem straf.

Udledte frugter og visdom:

1. Allahs retfærdighed og generøsitet: Han belønner de troende fuldt ud for deres gode gerninger, hvilket viser Hans barmhjertighed og gavmildhed over for sine lydige tjenere.
2. Tro og gode gerninger hører sammen: Ægte tro manifesteres gennem handlinger, og begge er nødvendige for at opnå Allahs belønning.
3. Alvorligheden af uretfærdighed: Verset advarer mod uretfærdighed, især shirk, som er den værste form, og det opfordrer den troende til at holde sig langt væk fra alle former for undertrykkelse i livet.
4. Håb og frygt: Verset kombinerer håb for de troende med frygt for de uretfærdige, hvilket skaber balance i den troendes hjerte mellem optimisme og forsigtighed.
5. Bekræftelse af profeternes kontinuitet: Omtalen af Jesu tilhængere og deres belønning viser, at islam ærer alle profeter og deres oprigtige følgere, hvilket styrker kærligheden til alle Allahs sendebud.