Sura Al-Waqi'a — Vers 64

Ordforklaring:

• "تَزْرَعُونَهُ": I får det til at spire og vokse frem.
• "الزَّارِعُونَ": De, der får det til at spire og vokse (dvs. Allah).

Tolkning af verset:

Efter at Allah har nævnt vandet, som Han sender ned fra skyerne, stiller Han nu spørgsmålet om det frø, som mennesket lægger i jorden. Han siger: "Har I lagt mærke til det, I sår? Er det jer, der får det til at spire og vokse frem af jorden, eller er det Os, der får det til at spire og vokse?" Sandheden er, at mennesket kun lægger frøet i jorden og dækker det med muld. Det er Allah, der får kimen til at bryde frem, og som får planten til at vokse og udvikle sig gennem sine stadier, indtil den bærer frugt. Hvis Allah ønskede det, kunne Han have gjort denne afgrøde til tørt, knust strå, som intet gavner, hverken mennesker eller dyr. Så ville I undre jer over jeres tab og sige: "Vi er virkelig blevet ramt af tab og straffet, og vi er blevet berøvet vores udkomme." Dette viser tydeligt, at det er Allah alene, der skaber og handler i denne verden, og at mennesket intet formår uden Hans vilje og kraft.

Udledte pointer og formaninger:

• Verset lærer mennesket at erkende Allahs magt og suverænitet i skabelsen, hvilket fylder hjertet med ydmyghed og taknemmelighed.
• Det opfordrer til at betragte naturens vidundere som et bevis på Allahs eksistens og Hans fuldkomne evne.
• Det minder om, at menneskets indsats alene ikke er nok; succes og velsignelse kommer fra Allah, og derfor bør man altid søge Hans hjælp og vende sig til Ham i bøn.
• Verset styrker troen på opstandelsen, for den, der kan skabe liv i den døde jord, har også magt til at genoplive de døde på dommens dag.
• Det lærer mennesket at være tilfreds med Allahs skæbne og ikke fortvivle, når afgrøden slår fejl, for alt sker i overensstemmelse med Hans visdom og retfærdighed.