Sura Al-Anfal — Vers 22

Ordforklaringer:

• الصُّمّ (Al-Summ): De døve, dem hvis ører er lukkede over for at høre sandheden.
• الْبُكْمُ (Al-Bukm): De stumme, dem hvis tunger er ude af stand til at udtale sandheden.
• لَا يَعْقِلُونَ (La ya'qilun): De, der ikke bruger deres fornuft til at forstå Guds befalinger og forbud.

Tolkning af verset:

Gud den Ophøjede erklærer, at de værste af alle skabninger, der bevæger sig på jorden, i Hans øjne, er dem, der er døve over for sandheden – de hører den ikke med et accepterende øre, og de er stumme, så de ikke udtaler den eller handler i overensstemmelse med den. Disse er dem, der ikke bruger deres fornuft til at forstå Guds befalinger og forbud. De er blevet beskrevet som "døve" og "stumme", fordi de ikke drager nytte af deres hørelse og tale til at opnå det, der gavner dem, og de ligner derfor kvæget – ja, de er endnu mere vildfarne, fordi de har fået fornuft, men undlader at bruge den til at erkende sandheden og følge den.

Udledte visdomme og formaninger:

• At bruge fornuften og sanserne til at erkende Guds tegn og følge Hans vejledning er en af de største former for ære for mennesket. Den, der forsømmer dette, falder til det laveste niveau blandt skabningerne.
• At høre sandheden uden at acceptere den og handle derefter er en alvorlig mangel, der gør mennesket værre end dyrene, som ikke har fået fornuft.
• Verset opfordrer os til at åbne vores ører for Koranen og visdommen, og vores tunger til at udtale sandheden og opfordre til det gode, så vi ikke bliver blandt dem, der beskrives som de værste skabninger.
• Det viser Guds retfærdighed: Han straffer ikke nogen uden grund, men Han advarer og gør klart, hvad der fører til frelse, og hvad der fører til fortabelse, så mennesket kan vælge med sin frie vilje.