Sura Al-A'la — Vers 5

Betydning af ord i verset:

• Ghuthā'an (غُثَاءً): Tørt, visnet og nedbrudt plantemateriale, som f.eks. det skum og affald, som floder fører med sig, eller hø, der er blevet tørt og smuldret.
• Aḥwā (أَحْوَى): Mørkt eller sortligt; refererer til vegetation, der efter at have været grøn og frisk er blevet tør og har antaget en mørk, næsten sort farve på grund af forrådnelse og ælde.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, at Allah skaber og frembringer grøn, frodig vegetation, forklarer dette vers, at Han efter denne skønhed og friskhed gør den til tørt, visnet og nedbrudt materiale, der er blevet mørkt og sortligt. Dette sker, når planten ældes, tørrer ud og til sidst forfalder og mister sin grønne farve, så den bliver til noget, som intet nytte har. Verset viser dermed Guds magt over liv og død i naturen – Han lader det grønne spire frem, og Han lader det forfalde til intet, hvilket er et billede på livets cyklus og menneskets egen skæbne.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset minder os om Guds fuldkomne magt og kontrol over alle ting; Han skaber liv og lader det forgå, og intet sker uden Hans vilje.
• Det opfordrer mennesket til at reflektere over naturens foranderlighed – det grønne og smukke bliver til tørt og visnet, hvilket minder os om, at verden er forbigående, og at det evige liv ligger hos Allah.
• Det styrker troen på opstandelsen, for den, der kan skabe grønt af død jord og derefter lade det forfalde, har også magt til at genoplive de døde på Dommedagen.
• Verset lærer os ydmyghed og tilskynder os til at bruge denne verdens goder, før de forsvinder, og til at stræbe efter det, der bliver ved med at give os gavn i det hinsides.