Sura Al-Baqara — Vers 72

Ord- og udtryksforklaring:

• "faddâra'tum" (فَادَّارَأْتُمْ): I skændtes og skød skylden på hinanden; enhver forsøgte at afvise anklagen om drab fra sig selv og beskylde andre.
• "Mukhrij" (مُخْرِجٌ): Den, der bringer noget frem i lyset og åbenbarer det, som var skjult.
• "Taktumûn" (تَكْتُمُونَ): I skjulte og holdt hemmeligt.

Fortolkning af verset:

Og husk, I israelitter, dengang I dræbte et uskyldigt menneske, og I så begyndte at skændes indbyrdes om sagen. Enhver af jer forsøgte at fraskrive sig ansvaret for drabet og beskyldte en anden for det, indtil uenigheden blev stor. Men Allah, den Ophøjede, kendte sandheden, og Han er den, der vil bringe det frem i lyset, som I skjulte – nemlig den virkelige morder og omstændighederne omkring drabet. I kunne ikke skjule noget for Ham, selvom I forsøgte at skjule det for hinanden. Dette vers indleder beretningen om den dræbte, som Allah senere opvakte på mirakuløs vis for at afsløre morderen, som det nævnes i de følgende vers.

Visdom og lærdomme fra verset:

• At skændes og skyde skylden på andre uden beviser er en dårlig egenskab, som fører til splittelse og uretfærdighed – og Allah hader dem, der skjuler sandheden.
• Allah er den, der kender alle hemmeligheder, og intet kan skjules for Ham, hverken i himlen eller på jorden. Derfor bør mennesket frygte Allah og ikke begå uret, for alt vil blive åbenbaret.
• Verset opfordrer til at søge sandheden og være retfærdig, selv i svære situationer, og til at overlade dommen til Allah, som er den bedste dommer.
• Det viser også, at ingen forbrydelse forbliver skjult for evigt; Allah vil i sidste ende bringe sandheden frem, enten i denne verden eller på dommedagen, hvilket opmuntrer den troende til at holde sig til ærlighed og integritet.