Sura Al-Imran — Vers 59

Ord og udtryk i verset:

• "Mathal" (مَثَل): betyder lighed, sammenligning eller eksempel.
• "Khalaqahu" (خَلَقَهُ): Han skabte ham.
• "Turab" (تُرَاب): jord, støv eller muld.
• "Kun fa-yakun" (كُن فَيَكُونُ): "Vær!" – og det bliver. Dette udtryk beskriver Guds absolutte magt, når Han beslutter noget.

Tolkning af verset:

Dette vers sammenligner Jesu (fred være med ham) skabelse med Adams (fred være med ham) skabelse. Ligesom Adam blev skabt uden hverken far eller mor – af jord, hvor Gud sagde til ham "Vær!" og han blev – således blev Jesus også skabt på mirakuløs vis uden en far. Gud skabte ham ved sin magt og vilje, uden at dette indebærer nogen form for guddommelighed for Jesus. Pointen er, at hvis nogen hævder, at Jesus er guddommelig, fordi han blev født uden en far, så må Adam også være guddommelig, eftersom han blev skabt uden hverken far eller mor – og endda uden en graviditet eller fødsel. Men alle er enige om, at Adam var et menneske og en af Guds tjenere. Derfor er Jesus også et menneske og en af Guds tjenere, og hans mirakuløse fødsel er blot et tegn på Guds magt og en prøvelse for menneskene.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Guds magt er ubegrænset, og Han skaber, hvad Han vil, uden at være bundet af årsager eller naturlove. Dette styrker troen på, at intet er umuligt for Gud.
2. Mirakler er ikke bevis på guddommelighed. De er tegn fra Gud til at vejlede mennesker og styrke deres tro, ikke til at ophøje skabninger til guddommelig status.
3. Verset opfordrer til at bruge fornuft og logik i religiøse spørgsmål, og det viser, at Islam respekterer intellektet og inviterer til refleksion.
4. Det lærer os ydmyghed – at alle profeter, uanset deres mirakler, er tjenere af Gud, og at ære og ophøjelse kun tilkommer Gud alene.
5. Verset styrker den islamiske tro på enhed (Tawhid) og beskytter mod afvigelser i troen, samtidig med at det viser kærlighed og respekt for profeterne Jesus og Adam (fred være med dem begge).